Hvor man i dansk bruger forholdsord som i, på, fra, med, til, udtrykkes dette i finsk direkte gennem kasus. Et kasus er således en endelse, der viser, hvilken funktion et ord har i sætningen – hvem der gør hvad, hvor noget befinder sig, hvorhen man går osv. 

Heldigvis behøver man ikke at kunne alle 20 kasus perfekt for at kunne tale og forstå finsk i almindelige hverdagssituationer. Finner bruger selv sjældent alle kasus aktivt, og man kan således komme langt med de 9 mest almindelige.

Finsk er faktisk ret logisk: Endelserne er rimelig regelmæssige, og når man lærer systemet, kan man forudsige, hvordan ordene bøjes, for kasus følger samme mønstre, og betydningen kan ofte gættes ud fra konteksten.

Dog kan selve ordene bøjes på mange forskellige måder, men det kan du læse mere i den anden introartikel “lidt om de 6 ordtyper og ordkategorier”.

De 9 mest centrale kasus

Herunder præsenteres de 9 mest centrale kasus:

  • Kieliopilliset sijamuodot
    De 3 grammatiske kasus er nominatiivi, genetiivi og partitiivi
  • Paikallissijat: Sisä- ja ulkopaikallissijat
    De 6 stedskasus, der indikerer sted og retning (i/på, til og fra-kasus)
    • Sisäpaikallissijat inessiivi, elatiivi og illatiivi er de 3 indre stedskasus (S-bøjning)
    • Ulkopaikallissijat adessiivi, ablatiivi og allatiivi er de 3 ydre stedskasus (L-bøjning)

kieliopilliset sijamuodot

De 3 grammatiske kasus er de kasus, der primært bruges til at vise ordets funktion i sætningen – altså hvordan det fungerer som subjekt, objekt, ejefald osv. i forhold til verbet eller andre ord. De beskriver altså grammatisk rolle, ikke nødvendigvis sted eller retning.

mikä?

nominatiivi

Ordets grundform
“Statisk”, ingen artikel

Subjekti

Mies istuu puistossa
manden sidder i parken

Lapset leikkivät
Børnene leger

minkä?

genetiivi

-n

Ejerskab, tilhørsforhold
G + postpositio

Possessiivi

Minun perhe
min familie

Petterin koira
Peters hund

G + Postpositio

tyttöystävän kanssa
sammen med kæresten

töiden jälkeen
efter arbejde

genetiiviobjekti

Näin hyvän filmin
jeg så en god film

He ostivat talon
de købte nyt hus

mitä?

partitiivi

-a/-ä     -ta/-tä

Delvis, mængde
“Dynamisk process”

Numeraali

3 autoa
tre biler

5 olutta
fem øl

ainesanat

Syön appelsiinia
jeg spiser appelsin

Juon vettä
jeg drikker vand

Negaatio

Minulla ei ole autoa
jeg har ingen bil

Partitiiviobjekti

Puhun englantia
jeg taler engelsk

Odotan bussia
jeg venter på bussen

Sisäpaikallissijat – indre kasus

De 3 indre stedskasus bruges, når noget befinder sig inde i et sted eller rum, eller når bevægelsen sker ind i, inde i eller ud af noget samt i forbindelse med faste udtryk.

missä?

inessiivi

i-kasus (S-bøjning)

Missä?
olen töissä
olen kaupassa
olen apteekissa

Kaupunki / maa
asun Helsingissä
olen Turussa
kävin Italiassa

mistä?

elatiivi

fra-kasus (S-bøjning)

Mistä?
tulin töistä
tulin kaupasta
tulin apteekista

Kaupunki / maa
tulin Helsingistä
tulin Turusta
tulin Italiasta

Mistä sä tykkäät?
Mä tykkään kahvista
Mä en tykkää kalasta

Mistä sä oot iloinen?
Olen iloinen työstäni

mihin?

illatiivi

til-kasus (S-bøjning)

Mihin? Minne?
menen töihin
menen kauppaan
menen apteekkiin

Kaupunki / maa
menen Helsinkiin
lennän Turkuun
matkustan Italiaan

Ulkopaikallissijat – ydre kasus

De 3 ydre stedskasus handler om noget, der befinder sig på, ved eller omkring et sted (på huset, til huset, fra huset). Ydre kasus bruges også i forbindelse med en række dagligdags udtryk.

millä?

adessiivi

på/i-kasus (L-bøjning)

Missä?
olen terassilla
olen kurssilla
olen lomalla

Kaupunki / maa
käyn Rovaniemellä
olen Tampereella
olen Venäjällä

Kenellä?
Minulla on uusi työ
Heillä on 2 lasta
Lauralla on kissa

Millä?
autolla
metrolla
lentokoneella
pyörällä
junalla
laivalla

miltä?

ablatiivi

fra-kasus (L-bøjning)

Mistä?
tulin terassilta
tulin kurssilta
tulin lomalta

Kaupunki / maa
tulin Rovaniemeltä
tulin Tampereelta
tulin Venäjältä

Miltä se kuulostaa?
Se kuulostaa hyvältä

Miltä tuntuu?
Tuntuu ihanalta

mille?

allatiivi

til-kasus (L-bøjning)

Mihin? Minne?
menen terassille
menen kurssille
menen lomalle

Kaupunki / maa
menen Rovaniemelle
lennän Tampereelle
matkustan Venäjälle

Mille se maistuu?
Se maistuu hyvälle

De 6 stedskasus udgør tilsammen et system af rumlige relationer, som man i det finske sprog bruger i stedet for danske forholdsord. Når man forstår mønstret (i/på → fra → til), bliver systemet meget logisk at bruge i praksis.