Hvor man i dansk bruger forholdsord som i, på, fra, med, til, udtrykkes dette i finsk direkte gennem kasus. Et kasus er således en endelse, der viser, hvilken funktion et ord har i sætningen – hvem der gør hvad, hvor noget befinder sig, hvorhen man går osv.
Heldigvis behøver man ikke at kunne alle 20 kasus perfekt for at kunne tale og forstå finsk i almindelige hverdagssituationer. Finner bruger selv sjældent alle kasus aktivt, og man kan således komme langt med de 9 mest almindelige.
Finsk er faktisk ret logisk: Endelserne er rimelig regelmæssige, og når man lærer systemet, kan man forudsige, hvordan ordene bøjes, for kasus følger samme mønstre, og betydningen kan ofte gættes ud fra konteksten.
Dog kan selve ordene bøjes på mange forskellige måder, men det kan du læse mere i den anden introartikel “lidt om de 6 ordtyper og ordkategorier”.
De 9 mest centrale kasus
Herunder præsenteres de 9 mest centrale kasus:
- Kieliopilliset sijamuodot
De 3 grammatiske kasus er nominatiivi, genetiivi og partitiivi
- Paikallissijat: Sisä- ja ulkopaikallissijat
De 6 stedskasus, der indikerer sted og retning (i/på, til og fra-kasus)- Sisäpaikallissijat inessiivi, elatiivi og illatiivi er de 3 indre stedskasus (S-bøjning)
- Ulkopaikallissijat adessiivi, ablatiivi og allatiivi er de 3 ydre stedskasus (L-bøjning)
kieliopilliset sijamuodot
De 3 grammatiske kasus er de kasus, der primært bruges til at vise ordets funktion i sætningen – altså hvordan det fungerer som subjekt, objekt, ejefald osv. i forhold til verbet eller andre ord. De beskriver altså grammatisk rolle, ikke nødvendigvis sted eller retning.
mikä?
nominatiivi
–
Ordets grundform
“Statisk”, ingen artikel
Subjekti
Mies istuu puistossa
manden sidder i parken
Lapset leikkivät
Børnene leger
minkä?
genetiivi
-n
Ejerskab, tilhørsforhold
G + postpositio
Possessiivi
Minun perhe
min familie
Petterin koira
Peters hund
G + Postpositio
tyttöystävän kanssa
sammen med kæresten
töiden jälkeen
efter arbejde
genetiiviobjekti
Näin hyvän filmin
jeg så en god film
He ostivat talon
de købte nyt hus
mitä?
partitiivi
-a/-ä -ta/-tä
Delvis, mængde
“Dynamisk process”
Numeraali
3 autoa
tre biler
5 olutta
fem øl
ainesanat
Syön appelsiinia
jeg spiser appelsin
Juon vettä
jeg drikker vand
Negaatio
Minulla ei ole autoa
jeg har ingen bil
Partitiiviobjekti
Puhun englantia
jeg taler engelsk
Odotan bussia
jeg venter på bussen
Sisäpaikallissijat – indre kasus
De 3 indre stedskasus bruges, når noget befinder sig inde i et sted eller rum, eller når bevægelsen sker ind i, inde i eller ud af noget samt i forbindelse med faste udtryk.
missä?
inessiivi
i-kasus (S-bøjning)
Missä?
olen töissä
olen kaupassa
olen apteekissa
Kaupunki / maa
asun Helsingissä
olen Turussa
kävin Italiassa
mistä?
elatiivi
fra-kasus (S-bøjning)
Mistä?
tulin töistä
tulin kaupasta
tulin apteekista
Kaupunki / maa
tulin Helsingistä
tulin Turusta
tulin Italiasta
Mistä sä tykkäät?
Mä tykkään kahvista
Mä en tykkää kalasta
Mistä sä oot iloinen?
Olen iloinen työstäni
mihin?
illatiivi
til-kasus (S-bøjning)
Mihin? Minne?
menen töihin
menen kauppaan
menen apteekkiin
Kaupunki / maa
menen Helsinkiin
lennän Turkuun
matkustan Italiaan
Ulkopaikallissijat – ydre kasus
De 3 ydre stedskasus handler om noget, der befinder sig på, ved eller omkring et sted (på huset, til huset, fra huset). Ydre kasus bruges også i forbindelse med en række dagligdags udtryk.
millä?
adessiivi
på/i-kasus (L-bøjning)
Missä?
olen terassilla
olen kurssilla
olen lomalla
Kaupunki / maa
käyn Rovaniemellä
olen Tampereella
olen Venäjällä
Kenellä?
Minulla on uusi työ
Heillä on 2 lasta
Lauralla on kissa
Millä?
autolla
metrolla
lentokoneella
pyörällä
junalla
laivalla
miltä?
ablatiivi
fra-kasus (L-bøjning)
Mistä?
tulin terassilta
tulin kurssilta
tulin lomalta
Kaupunki / maa
tulin Rovaniemeltä
tulin Tampereelta
tulin Venäjältä
Miltä se kuulostaa?
Se kuulostaa hyvältä
Miltä tuntuu?
Tuntuu ihanalta
mille?
allatiivi
til-kasus (L-bøjning)
Mihin? Minne?
menen terassille
menen kurssille
menen lomalle
Kaupunki / maa
menen Rovaniemelle
lennän Tampereelle
matkustan Venäjälle
Mille se maistuu?
Se maistuu hyvälle
De 6 stedskasus udgør tilsammen et system af rumlige relationer, som man i det finske sprog bruger i stedet for danske forholdsord. Når man forstår mønstret (i/på → fra → til), bliver systemet meget logisk at bruge i praksis.