Hvor man i dansk bruger forholdsord som i, på, fra, med, til, udtrykkes dette i finsk direkte gennem kasus. Et kasus er således en endelse, der viser, hvilken funktion et ord har i sætningen – hvem der gør hvad, hvor noget befinder sig, hvorhen man går osv. 

Heldigvis behøver man ikke at kunne alle 20 kasus perfekt for at kunne tale og forstå finsk i almindelige hverdagssituationer. Finner bruger selv sjældent alle kasus aktivt, og man kan således komme langt med de 9 mest almindelige.

Finsk er faktisk ret logisk: Endelserne er rimelig regelmæssige, og når man lærer systemet, kan man forudsige, hvordan ordene bøjes, for kasus følger samme mønstre, og betydningen kan ofte gættes ud fra konteksten.

Dog kan selve ordene bøjes på mange forskellige måder, men det kan du læse mere i den anden introartikel “lidt om de 6 ordtyper og ordkategorier”.

De 9 mest centrale kasus

Herunder præsenteres de 9 mest centrale kasus:

• Kieliopilliset sijamuodot
  De 3 grammatiske kasus er nominatiivi, genetiivi og partitiivi

• Paikallissijat: Sisä- ja ulkopaikallissijat
  De 6 stedskasus, der indikerer sted og retning (i/på, til og fra-kasus)
  • Sisäpaikallissijat inessiivi, elatiivi og illatiivi er de 3 indre stedskasus (S-bøjning)
  • Ulkopaikallissijat adessiivi, ablatiivi og allatiivi er de 3 ydre stedskasus (L-bøjning)